Danskvand er ikke bare sundt – det er lækkert!
Selvom danskvand ikke er så neutralt og sundt som postevand, findes der et par sejlivede myter om den boblende drik, der ikke holder vand. For eksempel er det ikke sandt, at det er dårligt for dine knogler og selvom rygterne siger, at det er usundt at indtage, er det heller ikke sandt. For danskvand indeholder 99% vand og, i modsætning til diverse læskedrikke, ingen kalorier. Du kan altså med god samvittighed krydre dine middags- og aftensmåltider med sundere bobler i form læskende danskvand. For helt ærligt – sodavand er usundt og postevand er kedeligt. Danskvand er med andre ord den gyldne middelvej.
Sådan bliver danskvand lavet
På Niels Bohr Instituttet for fysik fortæller de, at danskvand bliver lavet ved at presse kulsyre ned i vandet, inden flasken bliver lukket. Kulsyreniveauet holdes intakt i flasken, men når den først er blevet åbnet, vil trykket langsomt falde. Denne proces kan imidlertid gøres langsommere, hvis flasken presses en smule sammen, inden man efter første åbning, skruer låget på igen. Det sker, da der på den måde er mindre luft i flasken – på sigt vil flasken dog indtage sin normale form igen.
Vandautomater med danskvand vinder frem på arbejdspladserne
Danskvand dræner ifølge eksperter ikke kroppen for mineraler, og af den grund kan danskvand sagtens indgå som del af de anbefalede 1,5 liter vand om dagen. Mange private har derfor erhvervet sig danskvandshaner i køkkenet eller såkaldte sodastreams, så de ikke behøver at købe plastikflasker hver gang, trangen til vand dukker op. Det samme gælder de danske arbejdspladser – her anerkendes vigtigheden af hydrering på den lækre måde, og flere ansatte har derfor fået direkte adgang til køligt, læskende danskvand. Ligesom professionelle kaffemaskiner vinder frem, gør haner med danskvand altså også - og der er ikke noget at sige til, at det ganske land er glade for de sundere bobler.